Forside
  Projekt Jagten på glæden
  Baggrundsviden
Den gule glæde
  Den grønne glæde
  Den røde glæde
  Den blå glæde
  Casehistorier
  Test af glæden
  Presseomtale
  Lise Kissmeyer
  Booking af foredrag
  Køb bogen
  Videoer
  Find mere viden
 
 

blå glæde

Det kan være rart at score lidt ekstra på de sportslige anstrengelser, komme i overskrifterne eller få penge på kontoen. Og det kan give tiltrængt kolorit på tilværelsen at få spændende rejser eller et anerkendende klap på skulderen af træneren.

Der er mange potentielle ydre gevinster ved sportslivet, men det er helt tydeligt, at både blå glæder og presoplevelser betyder mindst for talenterne. De henter kun 12 procent af glæderne og 19 procent af presset fra det blå univers. Talenterne lever tydeligvis ikke i et udpræget professionelt univers, hvor der er store sponsorer eller ydre interesser indblandet. Fodbold er dog en undtagelse, og miljøet på FCM’s akademi har en klar professionel dagsorden. De unge spillere er salgsobjekter i en klar forretningsplan. Det er ikke de store penge, der florerer blandt de unge fodboldspillere, men som de eneste lever de med en potentiel karrieremulighed inden for sporten. Det giver en anden grundlæggende præmis for fodboldspillerne.

IDe blå glæder er en helt anderledes glæde end de tre andre. Det er ikke oplevelser, der er direkte forbundet med oplevelserne på sportsarenaen – det er derimod alt det ydre, der kan følge med en eksponeret karriere. Det handler om glæden ved at ”få noget” og ”være noget” – men også at ”få noget ud af sportslivet”. Det er både de specielle oplevelser i dagligdagen med rejser og store events. Det er det materielle med små eller store goder, og det prestigerelaterede med omtale i medier, klub eller blandt venner og familie.

De blå glæder er meget mere problematiske og komplekse, fordi de bliver udløst af ydre faktorer. Andre mennesker og deres holdninger er jo svære at styre.

Det blå univers kan underopdeles i to markante kilder til påvirkninger. Der er glæden ved alt det ydre og materielle – og der er glæden ved den personlige bekræftelse gennem den menneskelige feedback fra omgivelserne.

GODE RÅD TIL AT ARBEJDE MED DE BLÅ GLÆDER
Erfaringerne fra det professionelle og glamourøse liv og fra talenternes forholdsvis uskyldige hverdag kan samles i nedenstående forhold, der kan arbejdes med for at minimere den negative indflydelse af for meget fiksering på ydre gevinster:

  •     1. KORTSIGTEDE MÅL
    Hold fast i egne kortsigtede mål og husk at nyde de tre andre
    glæder
  •     2. ’GROUNDED’ SJÆL
    Rådgiv og understøt den ’groundede sjæl’, så den lader sig
    forstyrre mindst muligt
  •     3. TRÆNERSAMARBEJDE
    Sikre dig at trænerrollen giver inspiration og udvikling – og ikke afhængighed
  •     4. BUFFER
    Brug trænere og ledere som buffere mellem professionel forretning og den sportslige hverdag
  •     5. BAGLAND
    Udbyg baglandet og find så mange gode støtter som muligt

VIDEOKLIP
Det er nemt at leve sig ind i, at når man bliver topprofessionel, så bliver glæden ved selve sporten ligegyldig og overskygges af glæden ved de mange penge, der flyder ind på kontoen. Men det er ikke en reaktion, som de danske stjernespillere kan genkende i dere kommentarer til glæden og pengene i dette indslag hentet fra DR2 Temaaften: 'For sportens skyld – ikke uden glæden’.













KOM MED DINE ERFARINGER
Hvis du har erfaringer eller aktuelle spørgsmål til det daglige arbejde med den gule glæde, så du klikke ind her og deltage i den løb-ende erfaringsudveksling.

”Det må ikke komme dertil, at de gør det for pengenes skyld. Derfor siger jeg til de unge, jeg møder i vores camps, at hvis drømmen er berømmelse, biler og penge. Så glem det. Det må aldrig være drivkraften. Drivkraften skal være, at de vil ud på banen, score, spille, drible og vise publikum og oldkammerat-er, hvad de kan, og hvor de kan vinde noget. Hvad der så kommer i kølvandet, det kan de se på, når det kommer.”

Brian Laudrup
fodboldspiller

 

Jeg erkender da, at penge betyder noget, og pengene har gjort, at jeg har et liv, hvor jeg ikke skal tænke over økonomi og forbrug - altså inden for en rimelig grænse. Jeg kan give min familie, hvad de har lyst til. Det er en privilegeret hverdag, og jeg synes, jeg er vildt heldig, når jeg kan leve af min sport og af det, jeg elsker. Men jeg har aldrig oplevet, at jeg undervejs i en kamp har tænkt på, at nu vinder jeg de og de penge. Så længe jeg har det sådan, så er det okay, og jeg er der, hvor jeg skal være.”

           
                        Peter Gade, badmintonspiller

Personligt kan jeg sige, at det aldrig er pengene, der har drevet mig. Da jeg på et tidspunkt stod og skulle vælge mellem den fede hyre eller at blive hos den træner, der havde reddet min karriere, så valgte jeg at blive hos ham. Der er ingen tvivl om, at det største findes i glæde og kærlighed til spillet. Det kan ikke måle sig med hyre. Det er ikke det, der gør dig glad ved din tilværelse.”

Anja Andersen, håndboldspiller


20

Jeg er glad for, hvad jeg laver hver dag, og så er pengene lige meget.”

Michael Knudsen, håndboldspiller

 
 
Lise Kissmeyer - Forfatter og foredragsholder - Tlf.: +45 20 85 81 63 - E-mail: lise@kissmeyer.dk